Område koordinatorer søges i hele Danmark til salg af landslotterier

Oprettet d. 26. februar 2018

VI SØGER LOKALE KOORDINATORER TIL STØTFORENINGEN.dk

(Hele Danmark)

Tjen penge til din næste ferie eller andre spændende ting 🙂

JOB BESKRIVELSE:

Du skal kontakte foreninger og skoleklasser i dit område og få disse til at sælge vores landslotterier. De kan tjene 8-25 kr. pr. solgt lodseddel alt efter hvad lod prisen er og hvilket lotteri der sælges. Vi vil gerne have alle vores lotterier solgt i de områder du dækker – dvs. at du sammen med salgsforeningen/skoleklassen koordinerer hvor og hvornår de forskellige sælger og hvilke lotterier de sælger. Du skal fungere som vejleder for salgsforeningerne og de skal kunne kontakte dig, hvis de har spørgsmål. Det er vigtigt at du opbygger et netværk i dit området og sørger for at eventuelt nye ansvarlige i foreningen eller på skolen får kendskab til muligheden for at tjene penge på salg af lodsedler. Ønsker en salgsforening eller skoleklasse som tidligere har solgt ikke at sælge mere, skal du finde en ny sælger i området som kan erstatte den tidligere sælger.

Håndtering

Vi sender dig en google MAP som viser, hvor vi mangler sælgere i dit område og et kort, hvor du kan se nuværende sælgere, således at du kan følge op på disse og høre om de også vil sælge næste gang og/eller måske også et andet landslotteri.

Sådan indlægges ordrer

Du indtaster ordren fra den forening/skoleklasse som vil sælge på www.stoetforeningen.dk og påfører dit koordinator nummer – så registrerer vi i vores system, at du er koordinator for dette salg og derefter vil du få din provision.

Hvor meget kan du tjene ?

Det er helt op til dig selv og kommer an på, hvor energisk du er og hvor stort et område du ønsker at dække. Provisionen er pr. solgt og afregnet lod og udbetales med et a-conto beløb på 20 % af salgssummen, når vi modtager bestillingen og endelig opgørelse og afregning sker, når lotteriet er afsluttet.

Hvordan kommer du i gang ?

Du sender en mail til os og fortæller lidt om dig selv. Herefter aftaler vi et møde, hvor vi drøfter hele konceptet, fremgangsmåde og regler mm. Du bliver samtidig præsenteret for vores salgsmateriale.

Hvad forventer vi ?

Vi forventer at du præsenterer os og de organisationer vi samarbejder med på en sober og pæn måde over for foreninger og skoler. Dette er meget vigtigt. Samtidig håber vi at det kan blive et længerevarende samarbejde, hvor vi sammen kan optimere salget i dit lokalområde for alle vores lotterier. Det er helt afgørende at du kender til, hvordan man arbejder i foreninger og det er meget fint, hvis du også har nogle kontakter på skoler – hvor mange klasser tjener penge til lejrskoler mm. ved at sælge landslotterier.

Du fremsender 1 gang pr. måned en oversigt over de lodder som er bestilt igennem dig og vi udbetaler så en del af din provision som en a-conto betaling. Endelig opgørelse og udbetaling af slutprovision sker, når lotteriet er endelig afregnet.

Er du interesseret i at blive lokal koordinator for os og tjene mange penge, beder vi dig sende en mail til nj@stoetforeningen.dk med en kort præsentation af dig selv og fortælle hvorfor du kan blive en god koordinator for os.

Der er ingen investering for dig i forbindelse med opstart som koordinator for os, og vi oplærer dig, således at du bliver vores lokale ekspert 🙂

Koordinatorer må ikke være opført i RKI.